De sidste 30 års skolehistorie er én lang bevægelse væk fra tillid og hen imod kontrol. Lag på lag af reformer, målstyring, centraliseringer og styringsværktøjer er blevet lagt ned over folkeskolen — altid ledsaget af løfter om kvalitet, faglighed og modernisering. Men også med en stadig mere tydelig mistillid til både børn og lærere.
En ubrudt kæde af reformer og indgreb, hvor skiftende regeringer — både til højre og venstre — i fællesskab har lagt folkeskolen i ruiner.
1990: Bertel Haarder nedlagde Lærerrådene
00’erne: PISA-chokket
2003: Anders Fogh Rasmussen varslede opgør med den slappe rundkredspædagogik. Der skulle stilles krav og vises konsekvens.
2003: VK- regeringen indførte Fælles Mål med bindende nationale trinmål på bestemte klassetrin.
2006: VK-regeringen -ændring af Folkeskolens formålsparagraf. Folkeskolen skal nu forberede eleverne til videre uddannelse.
2006: VK- regeringen – folkeskolereform indførte flere timer, kanon, nationale tests og elevplaner.
2007: VK- regeringen vedtog Strukturreformen. Der skulle centraliseres med store konsekvenser for folkeskolen. En bølge af skolelukninger til fordel for stordriftfordele. Hver femte folkeskole forsvandt.
2008: VK-regeringen nedlagde lærerseminarerne og erstattede dem med professionshøjskoler i beton
2011: VK- regeringen lancerede den nationale strategi “ En digital folkeskole”. Tavler blev revet ned og istedet indkøbte man smartboards, computere og ipads for milliarder af kroner.
2012: SRSF. Inklusionsloven, der betød at elever fra specialklasser blev flyttet til folkeskolen
Katastrofeåret 2013:
2013: SRSF – regeringen fjernede pædagogik som selvstændigt fag fra læreruddannelsen
2013: SRSF – regeringen. Massive ændringer hvor elevernes undervisningstid blev sat markant op, der kom endnu mere ekstrem målstyring med Fælles Faglige Mål med tusindvis af specifikke, målbare kompetence- og færdighedsmål, som læreren skulle styre og dokumentere undervisningen ud fra.
2013: Lærernes arbejdstidsaftale. Lock-out og lovindgreb. Lærernes forberedelsestid forsvandt og skulle være fuldt tilstede på skolen i 37 timer samt skolelederne fik suveræn magt til at bestemme.
Hvem bærer ansvaret for folkeskolens tilstand?
