Der er mange der tror, at man som hjemmeunderviser er imod skole, men det bunder – i mine øjne – i en misforståelse af, hvad ordet skole egentlig dækker over. I dag forbinder de fleste skole med bygninger, skemaer, lærere, pensum og test. Men det er ikke det, jeg taler om. For bag den moderne forståelse ligger en anden betydning – en idé, jeg holder dybt af.
For jeg elsker ideen om skole.
Ikke skolebygningen med åbne kontorlandskaber, fastlagt pensum, skemaer, lærere og konstante vurderinger og tests – men derimod et sted, hvor børn får lov at være nysgerrige, langsomme, legende. Hvor der er plads til både skrammellegepladser og bongotrommer – og til samtaler, stilhed og åbne spørgsmål.
Ordet skole kommer af græsk schole ‘fri tid.
Fri tid er forstået som den tid vi som samfund giver børnene til at indgå i en vekselvirkning med verden, at vende og dreje ting og sager. En tid, hvor børn er undtaget samfundsmæssige politiske og økonomiske forhold. En tid, hvor børn kan forundres, fordybe sig og lege med tanker og stille spørgsmål.
Skoletid er en gave.
En tid, vi som samfund giver børnene så de kan få plads til at være i en vekselvirkning med verden. Denne fri tid er et kulturelt valg. Det er netop er ikke naturgivet, at børn skal indgå i en målstyringslogik – det er en samfundsmæssig beslutning. Og det er muligt at vælge anderledes.
Jan Masschelein, professor i psykologi og uddannelsesvidenskab, skriver i In Defence of the School:
“Suspension as we understand it here means (temporarily) rendering something inoperative, or, in other words, taking it out of production, releasing it, lifting it from its normal context. (…) At school, time is not dedicated to production, investment, functionality or relaxation. (…) Generally speaking, we can say that scholastic time is made free and is not productive time.”
Masschelein beskriver, hvordan skolen bør være et sted, hvor vi frigør os fra nytte og funktion – og i stedet hengiver os til det, der ikke straks skal føre noget med sig.
Den frie skolastiske tid findes ikke længere i folkeskolen. Folkeskolen er smeltet sammen i en symbiose med produktions- og samfundsøkonomiske forhold. Den er stadig i dag bundet til arbejdsmarkedsforberedelse, kompetencemål og teach-to-the-tests. Hjemmeundervisning er ikke bare et personligt valg, men et politisk og kulturelt betydningsfuldt valg, der rækker ud over hjemmeunderviseres egen familie. At give børn fri skolastisk tid er et aktivt valg, der viser at det er muligt at give børn barndommen tilbage.
