Da jeg i sin tid gik gennem skoleporten med vores barn, opdagede jeg at skolen, jeg huskede fra min egen barndom, ikke fandtes længere. Den havde ændret sig radikalt. Hvad var der sket? Den forandring fik mig til at tænke over hvordan skolens værdier har ændret sig over tid.
Skolen anses for at være en bærende institution i samfundet, der både sikrer og udvikler centrale værdier. De værdier, der praktiseres og formidles i skolen, skaber dønninger, der når langt ud over skoleinstitutionen selv. Men skolens rolle som en central institution i samfundet betyder ikke, at dens eksistens eller struktur er en naturlov. Den er hverken baseret på ubestridelig videnskab eller hugget i stentavler, men snarere et konglomerat af pædagogiske forestillinger, traditioner og skiftende politiske vinde.
Det er nok de færreste, der har taget sig tid til at granske skolens historiske udvikling og formål. Men det er en vigtig øvelse, ikke blot fordi det har almen interesse, men også fordi det er godt for hjemmeundervisere at kende til. Skolens formål afspejler de politiske ideologier og pædagogiske doktriner, enhver generation formes efter. Ved at forstå denne udvikling får man en mulighed for bevidst at tilslutte sig eller tage afstand fra den retning, skolesystemet har taget.
Ved at læse Thomas Rømers bog Skolens formål, kan man se de historiske linjer i folkeskolens formålsparagraffer fra 1814 til 1993. Disse linjer giver en værdifuld forståelse af, hvordan formålet har udviklet sig op til sidste reviderede formålsparagraf i 2006. Selvom mange komplekse strømninger farver lovteksterne, og ikke alle kan dækkes her, tjener denne fremstilling som et kort, historisk overblik.
Almueskolen 1814: Et moralsk og nytteorienteret udgangspunkt
I 1814 indførtes skolepligt. Børnene skulle i skole for at lære at læse katekismus og være tro mod monarkiet. Formålet var en fusion af kristendommens fokus på retsskaffenhed og moral, enevældens behov for loyale og nyttige borgere og der er også et lille spor af oplysningstidens tro på viden og fornuft.
Denne tidlige udgave af skolen havde en tydelig funktion: at forme børn til lydige undersåtter og gode kristne.
Placeringen i Grundloven: En garanti for frihed
Med Grundloven blev skoletvang afskaffet. Den nuværende skoleparagraf fra 1953 står sammen med de andre frihedsrettigheder; §79 forsamlingsfrihed, §78 foreningsfrihed, §77 ytringsfrihed, § 71 personlig frihed og § 67 religionsfrihed.
Denne placering understreger, at retten til undervisning ikke blot handler om at sikre borgernes uddannelse, men også om at beskytte den enkeltes ret til selvbestemmelse og frihed. Sammenhængen mellem disse frihedsrettigheder kittes sammen af begrebet åndsfrihed, som senere bliver en central del af skolens formålsparagraf.
Kort efter Grundloven blev friskoleloven vedtaget. Den gav forældre mulighed for at vælge alternativer til folkeskolen, så længe undervisningen står mål med folkeskolens krav. Disse love fungerer som vigtige samfundsventiler, der beskytter forældre mod at skulle overlade deres børn til en skole, der fungerer som redskab for en ideologi, de ikke sympatiserer med. Uddannelse kan således tilpasses individuelle behov og overbevisninger – en frihed, der er fundamental i et demokratisk samfund.
1937: Broen mellem tradition og fornyelse
I 1937 begyndte spirende tråde af Grundtvigs og reformpædagogikkens tanker at vise sig, især gennem begrebet selvvirksomhed. Der kom også et øget fokus på børnenes evner og anlæg.
I årene op til denne ændring blev Den store skolekommission nedsat i 1919, og kommissionen udarbejdede en række lovforslag, der fik stor betydning for skolens udvikling. Kommissionen indleder bemærkningerne til lovforslagene med at understrege folkeskolens rolle som en selvstændig og uafhængig pædagogisk institution:
“Med hensyn til det grundsynspunkt, der skal præge nærværende lov, har der indenfor kommissionen været enighed om, at folkeskolen som den betydningsfuldeste af alle skoleformer skal have sit mål i sig selv og ikke behøve at indrette sig på, hvad den højere skole måtte fordre af den.”
Selvom Grundtvig var imod ideen om en børneskole, fokuserede hans pædagogik på, at børneskolen ikke blot skulle ses som en forberedelse til voksenlivet – men som et liv i sig selv.
Kristendomsundervisningen var stadig forankret i folkekirkens evangelisk-lutherske lære, men dette harmonerede også med Grundtvigs idé om, at kristendommen kunne fungere som en kulturel og åndelig ramme uden nødvendigvis at være autoritær.
Formuleringen fra 1937 afspejler en tid, hvor skolens opgaver var ved at skifte fra at være primært en religiøs og disciplinerende institution til også at være et sted for selvstændig udvikling og dannelse. Ordet selvvirksomhed fungerede som en bro mellem den traditionelle, kristne dannelsestradition, filosofisk naturalisme og nyere reformpædagogiske strømninger, der begyndte at få fodfæste i det 20. århundrede.
1975: Reformpædagogikkens guldalder
I 1975 skete der et markant brud med fortidens kristne og autoritære præg. Reformpædagogikkens idealer blev tydelige, og kristendommen blev for første gang ikke nævnt som en eksplicit del af skolens opgave. Fokus skiftede til den enkelte elevs alsidige udvikling og skolens rolle som en demokratisk dannelsesinstitution.
Åndsfrihed blev en central værdi, der trak en klar linje til Grundtvigs arv.
Efterkrigstiden havde lært os vigtigheden af kritisk tænkning og demokratisk dannelse – aldrig mere Auschwitz. Skolen blev en arena for at skabe kritiske, ansvarlige og etisk reflekterede borgere. Modstand er dannelse i sig selv. Målet var ikke længere blot at uddanne, men at danne mennesker, der kunne modstå totalitære ideologier og fremme frihed og demokratisk fællesskab.
Denne periode repræsenterede kulminationen af pædagogiske idealer, der byggede på respekt for barnets rettigheder og værdighed
1993: Globalt og økologisk udsyn samt ligeværd
Tiden efter Berlinmurens fald krævede et mere internationalt perspektiv. Vægten er nu også lagt på at forstå dansk kultur og andre kulturer, fordi multikulturalisme har betydning i en globaliseret verden. Derudover kommer der fokus på forholdet til naturen i forbindelse med den tidlige opmærksomhed på økologiske problemer.
Denne formålsparagraf afspejler en verden i hastig forandring, hvor dannelse ikke kun handler om individet, men også om dets plads i en åben global økonomi og økologisk sammenhæng.
Formål sætter ting i perspektiv
Da jeg fulgte mit barn i skole i 2014, blev det tydeligt, hvor meget systemet havde ændret sig siden mine egne skoleår. Et historisk tilbageblik på skolens formålsparagraffer hjalp mig med at forstå, hvordan de værdimæssige skift i skolen gennem tiden havde formet systemet, som vi kender det i dag. Jeg vil i et senere indlæg komme ind på perioden fra 1993- 2006.
Den danske skoles formålsparagraffer repræsenterer en række idealer, der både er inspirerende og rummer en enorm pædagogisk dybde. Formål er netop ikke det samme som mål, der kan afkrydses på en checkliste, som skolen har været styret af de sidste årtier. Formål kan ikke styres eller måles som objektive størrelser. De fungerer snarere som pejlemærker, der inviterer os til at reflektere over, hvad der gør skolen meningsfuld.
Som forældre eller undervisere kan vi bruge formålsparagrafferne som et værktøj til at vurdere, om skolen lever op til sine egne idealer. Men man kan også blive dannet andre steder end skolen. Som hjemmeundervisere giver det anledning til at overveje, hvilke værdier vi selv ønsker at videreføre uden for skolens rammer.