Sig mig engang, har Danmarks Lærerforening udviklet en form for pædagogisk Stockholmsyndrom?
Mange lærere har i årevis kritiseret målstyrings- og testlogikken for at dræne deres pædagogiske frihed og presse både elever og lærere ind i et snævert præstationsparadigme.
Nu retter Danmarks Lærerforening og fagbladet Folkeskolen samme logik mod hjemmeundervisere, hvilket fremstår noget selvmodsigende – som om de har internaliseret det system, de selv har lidt under.
Fagbladet Folkeskolen har sat hjemmeundervisning på dagsordenen med en række artikler, ledsaget af manipulerende billeder, der fremstiller hjemmeundervisere som isolerede, ensomme individer. Historierne har også fundet vej til landsdækkende medier [1,2]. Når en så lille minoritet som hjemmeunderviserne hænges ud på så tyndt grundlag og rammer SÅ langt fra skiven, er det nødvendigt at tage til genmæle.
I én artikel rejses der bekymring over, at tilsynet med hjemmeundervisning er for svagt [3]. I en anden artikel udtrykkes bekymring for den voldsomme vækst i antallet af børn, der hjemmeundervises, og det fremhæves at hjemmeundervisning presser skolernes økonomi [4].
Samlet fremstår fagbladets dækning som tom bekymringsretorik med forslag om hårdere tilsyn, tests og kontrol, hvilket er paradoksalt, eftersom Undervisningsministeriet så sent som i august 2025 strammede retningslinjerne for hjemmeundervisning.
I artiklen vedrørende tilsyn gives indtryk af, at en tredjedel af de hjemmeunderviste elever ikke kunne få godkendt undervisningen ved tilsyn – men det er misvisende. Over en periode på to år har cirka en tredjedel af kommunerne rapporteret mindst ét tilfælde, hvor hjemmeundervisningen ikke kunne godkendes, ud af i alt 2.560 børn.
Det drejer sig reelt om meget få børn, og tallene viser, at tilsynet overordnet fungerer som planlagt. Lærerforeningens bekymring for børnenes retssikkerhed og ønsket om et eftersyn af lovgivningen fremstår derfor mere holdningsbaseret end faktuelt begrundet i tallene.
Som hjemmeunderviser må jeg rette skytset den anden vej. Det virkelige bekymrende er, at Lærerforeningen ikke formår at hæve blikket og se ud over deres egen box. Hvis de med oprigtig interesse ville se på, hvad der ligger bag tallene, ville de opdage en stille revolution mod et skolesystem, der i årtier har været underlagt heftig topstyring og en snæver målstyringslogik. Et system, der fuldstændig har glemt, at børnene burde være målet i sig selv, hvilket dokumentaren Skolens tabte børn på DR tydeligt viser.
Flere og flere vælger at hjemmeundervise, fordi de opdager, at skolen ikke er en forudsætning for at lære eller udvikle sig socialt. Læring sker overalt – ikke kun indenfor klasselokalets fire vægge. Det sker under åben himmel, i samtaler med voksne, rundt omkring på landets museer, på workshops og udlandsrejser.
Det er muligt at Danmarks Lærerforening ser det som en trussel, men det handler ikke om et opgør mod lærerne. Hjemmeskoling, trods det misvisende ord, viser, at børn kan leve, lære og trives uden for de institutionelle rammer.
Ifølge skoleforsker Louise Klinge har en gennemsnitlig folkeskoleelev omkring otte minutters voksenkontakt om dagen og kun 1,7 kvm at boltre sig på.
Det kræver ikke meget at forstå, at det er noget, vi som hjemmeundervisere ret nemt kan overgå. Spørgsmålet er derfor ikke, om børnene mister noget ved at blive hjemmeundervist, men om folkeskolen overhovedet kan stå mål med de muligheder, hjemmeundervisning tilbyder.
Økonomisk er virkeligheden den stik modsatte af den fortælling, der tegnes i fagbladet. Kommunens udgifter til en folkeskoleelev er i omegnen af 90.000 kr årligt, og betydeligt mere, hvis barnet går i specialklasse. De penge sparer kommunen, når forældrene selv påtager sig undervisningspligten. Samtidig betaler hjemmeundervisende forældre via skat til både folkeskoler og friskoler, men modtager præcis 0 kr. retur. Billedet af hjemmeundervisning som en økonomisk byrde er derfor mildest talt skævt. At kommunerne ikke formår at allokere de relativt beskedne midler til tilsyn i de rette budgetkasser, er ikke hjemmeundervisernes problem.
Det kan undre at fagbladet har behov for at italesætte de problematikker, de synes at se i forhold til hjemmeundervisning. Kunne der være tale om et mediestunt, således at alle de problemer der løber over landets tv-skærme sættes i baggrunden?
Det er frækt og manipulerende af Danmarks Lærerforening at sparke nedad mod en lille gruppe forældre, som tager ansvar for deres egne børns undervisning. Det vidner om manglende indsigt – måske et resultat af, at pædagogik blev fjernet som selvstændigt fag på læreruddannelsen. I stedet for at udpege hjemmeundervisere som syndebukke burde foreningen fokusere på de langt større udfordringer, som folkeskolen står overfor.
For så vidt er hjemmeundervisning heller ikke et nyt modefænomen, men en dybt forankret del af dansk historie – en grundlovssikret ret.
Grundlovens §76, der handler om undervisning, står side om side med de øvrige frihedsrettigheder: forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed. Denne placering understreger, at retten til undervisning ikke blot handler om at sikre borgernes uddannelse, men om at beskytte den enkeltes ret til selvbestemmelse og frihed. Grundlovens frihedsrettigheder hænger uløseligt sammen, båret af tanke- og idéfriheden, som er selve værnet mod totalitarisme og autoritære kræfter.
Retten til at hjemmeundervise er derfor ikke en teknisk detalje, men et fundamentalt princip i et frit samfund. Mange misforstår skoleparagraffen som et krav om skolegang, men den handler i virkeligheden om retten til undervisning – og dermed retten til at vælge en anden vej end den statslige.
I den frihed ligger en filosofisk og pædagogisk dimension, der sikrer mangfoldighed og beskytter mod ensretning. Når det får lov at bundfælde sig, bliver det tydeligt, at §76 ikke blot handler om børn og skole, men om frihedens væsen i et demokrati.
At problematisere hjemmeundervisning er derfor at problematisere en grundlovssikret frihedsret. Og det bør bekymre langt mere end, at forældre tager ansvar for deres egne børns læring.
[2]https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-hjemmeunderviser-deres-boern-det-er-en-voldsom-stigning